Hvilke firmaer kan du starte uden erfaring?

Hvis du har en iværksætter i maven, men du ikke rigtigt har turdet at hoppe ud i det endnu, så er denne artikel til dig. Der er nemlig ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at starte en virksomhed allerede i dag. Der findes nemlig flere forskellige virksomheder som du kan starte op uden nogen form for kapital. Her er en kort gennemgang af de mest gængse.

#1 Lokale ydelser

En af de absolut nemmeste typer af virksomheder at starte op er et rengøringsselskab. Der er stort set ingen omkostninger ved at have sit eget rengøringsselskab, i hvert fald i forhold til den daglige drift. Det kræver selvfølgelig lidt godt markedsføring for at lande dine første kunder, men det behøver trods alt ikke koste alverden. Til forskel fra andre lokale ydelser som for eksempel gulvafslibning, hvor der typisk er nogen ret store engangsinvesteringer i værktøj og udstyr, har du den luksus at du kan starte op uden en krone på lommen. Det eneste du skal bruge er en hjemmeside, så er du godt på vej til at få nye kunder!

#2 Online markedsføringskonsulent

Folk der arbejder med online markedsføring har en tendens til at få det til at virke mere uoverskueligt end det reelt set er. Hvis du har lidt teknologisk snilde og ellers godt kan lide at arbejde med at hjælpe andre skabe mere salg i deres forretning, så bør du overveje at starte op som online markedsføringskonsulent. Igen har du en niche hvor der stort set ingen investeringer er for at du kan lande din første kunde. En god måde at starte op på er ved at undersøge dit lokal område for webbureauer der ikke tilbyder en specifik ydelse(som fx SEO), og tilbyde dig selv som underleverandør. Så længe du kan overbevise dem om at du har styr på dine ting, vil du sagtens kunne lande dig en plads som underleverandør og derved hurtigt komme i gang med din forretning.

#3 Sælg eksisterende løsninger

Hvis du har et sælgergen af en anden verden, så er der gode muligheder for at komme til at reselle andres løsninger inden for et givent område. Et af de mest populære ting at reselle er software, da det har en god avance og oftest løser et problem virksomheder har.